Online hygiejnekursus

Se standardbetingelser og vilkår for e-branchekodens online hygiejnekursus (hygiejnebevis) nedenfor.

Generelt

e-branchekoden’s online hygiejnekursus (“EBOH”) er et webbaseret hygiejnekursus, der kan benyttes af personer som ønsker at tage et hygiejnebevis på certifikat niveau. Kurset svarer til et tre-dages certifikatkursus i fødevarehygiejne.

Disse generelle vilkår gælder for alle brugere af EBOH. Ved køb af EBOH accepteres betingelserne.

Priser

Prisen for EBOH fremgår af den til enhver tid gældende prisliste, der kan ses på hjemmesiden www.e-branchekoden.dk.

Alle priser i henhold til prislisten er excl. moms.

Licenser

Ved køb af én licens bliver licensen tildelt brugerkontoen, og kurset kan påbegyndes med det samme.

Ved køb af flere licenser administreres licenserne fra ens brugerkonto og kan efterfølgende tildeles til brugere via deres emailadresse. Vedkommende vil modtage en velkomst-email til kurset og kan med det samme gå i gang med kurset.

Onlinebetaling

Ved onlinebetaling af EBOH sker betalingen med betalingskort (fx Dankort, VISA, eller Mastercard), og beløbet trækkes på betalingskortet ved købet.

Når du betaler med et betalingskort sker betalingen via ePay/Payment Solutions, der er PCI-certificeret af Visa/MasterCard, og al kommunikation foregår krypteret via en sikker forbindelse (SSL – Secure Socket Layer).

Ved køb af EBOH modtager du en velkomst email samt en faktura pr. email fra e-branchekoden, og du får adgang til kursussiderne og prøven med det samme.

EAN betaling

Ved køb af EBOH modtager du en velkomst email samt en ordrebekræftelse pr. email fra e-branchekoden. Faktura sendes elektronisk med en betalingsfrist på 14 dage.

Du får adgang til kursussiderne og prøven med det samme.

Fortrydelsesret

Du har 14 dages fortrydelsesret på købet fra det tidspunkt, hvor ordren er udført. Fortryder du købet, bedes du skriftligt kontakte os via email på [email protected] og meddele, at du gør brug af din fortrydelsesret. Du skal samtidig oplyse os om dit navn, evt. firma, brugernavn (din email adresse) og bankkonto, hvortil vi kan refundere betalingen.

Vær opmærksom på, at fortrydelsesretten bortfalder, hvis du har taget selve prøven (hygiejnebeviset).

Kvalitets- og serviceniveau

e-branchekoden tilstræber, at systemet er tilgængeligt 24 timer i døgnet, året rundt. Dog er e-branchekoden berettiget til at afbryde driften, når teknisk vedligeholdelse eller sædvanlig vedligeholdelse kræver det. Vedligeholdelser tilstræbes henlagt til perioden mellem kl. 24.00 og 06.00.

e-branchekoden tilstræber, at systemet kan benyttes til fejlfri driftsafvikling i 98 % af døgnets 24 timer beregnet over et år. Mindre betydningsfulde fejl, hvor enkelte funktioner midlertidigt er ude af drift, men hvor det i øvrigt er muligt at opretholde normal drift fragår ikke i systemets driftstid.

Driftsændringer, som du er ansvarlig for, samt udefrakommende driftsforstyrrelser eller afbrydelser af din netforbindelse og lignende, er ikke omfattet af ovennævnte driftstid.

e-branchekoden foretager dagligt backup af alle data, der er lagt i systemet af dig gennem EBOH. Sidst gemte backup anvendes, hvis der har været nedbrud, og reetableringen af systemet nødvendiggør det.

Fortrolighed og brugsret

e-branchekoden er forpligtet til at holde brugernavn og password hemmeligt, så de ikke kan benyttes af tredjemand.

e-branchekoden har enhver ophavsret forbundet med systemet, og du erhverver alene brugsretten til systemet.

e-branchekoden har tavshedspligt vedrørende dit kursus og prøven.

Forpligtelser over for det offentlige

e-branchekoden stiller digitalt materiale til rådighed for dig. Det er alene dit ansvar at leve op til alle krav, der er stillet af offentlige myndigheder.

Fejlmelding

Fejlmelding og support kan ske mandag til fredag mellem 8.00 og 16.00. Afhjælpning af fejl sker uden beregning for dig, medmindre fejlen eller manglen skyldes forhold, som du selv er ansvarlig for. I disse tilfælde forbeholder e-branchekoden sig ret til at fakturere tidsforbruget efter sædvanlige takster.

Force majeure

e-branchekoden er ikke ansvarlig i force majeure-situationer.

Uoverensstemmelser og værneting

Hvis der opstår uoverensstemmelser mellem dig og e-branchekoden om forhold, der udspringer af denne aftale, kan du klage til e-branchekoden, der er forpligtiget til at behandle sagen inden en måned efter, klagen er indgivet.

Hivs du ikke får medhold, eller klagen ikke behandles inden for ovennævnte frist, kan du indbringe sagen for voldgift efter dansk rets almindelige voldgiftsregler.

e-branchekodens hjemsted og værneting er Gilleleje.

Bekræftelse af aftalen

Ved køb af EBOH accepteres vilkårene.

Ikrafttræden

Vilkårene i nærværende aftale træder i kraft den 1. januar 2022.